Hvad er du til?

Voksen fællesspil

En hyggelig dyst på motionistplan, så er det torsdag aften mellem 20 og 22. Du slukker flimmerkassen, trækker i træningstøjet og møder op med en ketcher under armen i Ny Måløvhal.

Er du til lidt mere end det og kan lidt mere, så er det om onsdagen det foregår. Her spiller de bedre motionister og veteraner mellem kl. 20 og 22 i henholdvis Ny og gammel Måløvhal.
Læs mere om voksen fællesspil.


Fast banetime

Er du til "faste forhold" - f.eks. spil med 3 faste naboer eller venner, så har vi banetimer at tilbyde, som kan tilfredsstille alles ønsker om tidspunkt og ugedag - inklusiv lørdag og søndag.
Se hvilke baner der er ledige.


Fleksibel banebooking

Har du svært ved at komme samme dag/tidspunkt hver uge, så er vores fleksible bane-booking noget for dig. På hjemmesiden kan de ledige baner bookes en uge frem. Tilbudet kan også benyttes, hvis du ønsker at spille mere end én gang om ugen.
Se hvilke baner, der kan bookes.

Seniortræning

Er du mellem 18 og 45 (eller spiller som sådan), og er der gang i dig, så har vi en seniorafdeling med uddannet træner, der står klar! Vi træner tirsdag og torsdag kl. 20 til 22 i Gl. Måløvhal og Østerhøjhallen.
Læs mere on seniorafdelingen.


Ungdomstræning

Er du mellem 8 og 18 år, så er det i vores ungdomsafdeling, du hører til. De spiller mandag, tirsdag og torsdag fra kl. 16 til 20 (tidspunkt afhængig af alder og styrke). Vores træner bliver hjulpet af nogle friske hjælpetrænere, og de kan bare det der med børn og badminton!
Læs mere om ungdomsafdelingen.


Miniton

Er du under 8 år, og har du en eller to forældre, der gerne vil hjælpe dig i gang med at spille badminton, har vi "Miniton" om lørdagen kl. 11 - 12, hvor træneren gennem leg og træning får aktiveret både dig og dine forældre.
Læs mere om miniton.


 

Se træningstider og kontaktpersoner for de forskellige tilbud

 

Opdateret d. 27-08-2020