LANDSMESTERSKABER
Tillykke Tillykke
Igen i år er det lykkes Måløv Badminton Club's ungdomsspillere at opnå flere flotte placeringer til udtagelsesstævnet til landsmesterskaberne. Således vandt Sissel og Nicolai 2. præmie i MD U11B, Nicolai 2. præmie i HS, Sissel l.præmie i DD med Kathrine fra Bjæverskov. I U17C vandt Carina Raavig 1. præmie i DS, og 1. præmie i DD med Jeanette Frederiksen, Jesper Nielsen 2. præmie i HS og Jeanette og Jesper vand endvidere 1. præmie i MD.
Det er flot klaret og I har hermed kvalificeret jer til at deltage i Landsmesterskaberne.
I år er således udtaget til Landsmesterskaberne:
Navn | kategori |
tid |
|||
Sissel | U11B | DS |
MD |
6.-7.3. |
|
Nicolai | U11B | HS |
MD |
HD |
6.-7.3. |
Mikkel | U15C | MD |
HD |
13.-4.3. |
|
Jesper | U17C | HS |
MD |
27.28.2. |
|
Carina | U 17C | DS |
DD |
- |
|
Jeanette | U 17C | MD |
DD |
- |
Også flere af vore seniorer har også kvalificeret sig til landsmesterskaberne:
Navn | kategori |
tid |
|||
Michael | B |
HS |
- |
||
Kim | B |
MD |
HD |
- |
|
Lars | B |
HS |
MD |
- |
|
Gitte T. | C |
DS |
DD |
- |
|
Rikke | C |
DS |
DD |
- |
VINTERFERIE
Al ungdomstræning aflyst
fra fredag d. 12. - fredag d. 19.2. Begge dage inklusive.
Obs.! Alt voksenspil inkl. banetimer åbent hele vinterferien
VIND DIN DOUBLE
Her er par fif, som måske kan hjælpe dig og din makker til et godt double-spil:
Som i alt badmintonspil gælder det om at komme i angreb så ofte som muligt. Derfor bør 90% af de afgivne server i double være kort, flad serv, der kulminerer ved netkanten = nedadgående bold. Straks herefter placerer serveren sig et skridt længere fremme på banen med løftet ketcher. Makkeren står bagved. Man er nu i angrebsstilling og den forreste spiller forsøger hele tiden at afgøre boldene ved nettet.
En sådan serv returneres med 1) rush på server eller 2) drop på midten. Træder modtageren af serven et skridt frem med løftet ketcher er det nu modtagerparret der er kommet i angrebsposition.
Er man derimod presset, har afgivet en dårlig returnering og et nedadgående slag fra modstanderne forventes - gå da straks i forsvarsposition - dvs. side om side. For at vende forsvar til angreb igen, skal man længst muligt undgå opadgående returneringer, forsøg i stedet at slå bolden nedad eller fladt over nettet eller hvorfor ikke et netdrop! Indtag da straks igen angrebsposition.
Husk også af afveksle spillet: temposkift m.m.
Har servemodtageren f.eks. stillet sig langt fremme, forsøg da indimellem med en svipserv og indtag straks forsvarsposition. En svipserv returnes enten med smash eller en anden nedadgående bold eller en sjælden gang imellem med en høj clear til baghåndshjørnet. En smash placeres bedst mellem modstanderne. Straks en svipserv er afgivet, går modtagerens makker frem mod nettet og holder ketcheren løftet.
Vedr. smashopsamlinger husk at bolde under skulderhøjde samles bedst op i baghånd (højre spilleren) hvorimod bolde over skulderhøjde tages i forhånd af spilleren til venstre.
God fornøjelse
FAMILIESPIL
Vi afholder familiespil
26. februar og 19. marts
Men da Måløvhallens Cafeterie desværre er lukket, vær venligt opmærksom på, at Fællesspisningen er aflyst!
KLUBMESTERSKAB
Klubbens ledelse har modtaget mange positive reaktioner på formen hvorunder sidste års klubmesterskab blev afviklet. Så naturligvis vil klubmesterskabet i år blive afviklet efter samme koncept; d.v.s. at mesterskabet for voksne og ungdom spilles hver for sig, og de indledende kampe afvikles på hverdage. De voksnes mesteskab afvikles i uge 15 og ungdommens ugen efter. Begge afdelinger slutter deres mesterskab med en KLUBFEST lørdag aften efter vinderne er fundet i eftermiddagens finaler.
VOKSNE
Klubmesterskabet for voksne afvikles efter følgende plan:
Tilmeldingsblanketter kan fås til fællestræning eller ved henvendelse til bestyrelses- og udvalgsmedlemmer.
Tilmeldingsfrist voksne fredag den 26. marts
UNGDOM
FAKKEL SØNDAG i BORREVEJLE
Prøv noget helt nyt !
For Unge (U11, U13, U15, U17, U19 og
Ældre +60
d. 20. og 21 marts 1999
Et anderledes badmintontræf, hvor unge og ældre er fælles om sjove oplevelser med badminton og andet.
AKTIVITETER
AFLYSNINGER / FERIER M.M.
World Championship 99
10.- 23. maj i Brøndby Hallen
BilletNet 38 88 70 22
Priser fra kr. 100 - 275, se opslag på opslagstavlerne i ØH og MH
DM 1999
5.-7. Februar 1999 i Roskildehallerne
Priser fra 60 - 95 kr. Børn ½ pris.
NYTTIGE WEB-ADRESSER
MBC : http://home2.inet.tele.dk/kfriis/mbc
DGI: www.dgi.dk
SBKr.: www.sbkr.dk
Infosport: www.infosport.dk
GLEMTE SAGER
Der er fundet en ketcher, mærket Prince. Kan ved nærmere beskrivelse af type og udseende afhentes hos Karsten og Gitte Friis.
Samtidig er Bjarke Traps Yonex ketcher bortkommet. Skulle der mon være en, der har fået fat i en forkert ketcher?
DEBAT- ROS - RIS - NYE INDSLAG
Husk spalterne i Måløv Sport er åben for alle
og indslag fra medlemmer, forældre, trænere m.m. er mere end velkommen.
Lad os holde klubben levende!
SOMMERLEJR 1999
Vi har i år valgt at deltage i DGI Roskilde sommerlejr i Borrevejle 28. juni - 2. juli. Pris: 800,- kr
Denne lejr har den fordel, at den er åben for alle lige fra U 11 - U17 samt at Rikke (MBC's egen træner) deltager og det derfor vil være trygt for vore yngste spillere at deltage. Vi sparer også transporten.
Brochure for ovennævnte lejr vil snarest blive uddelt. Tilmeldingsfrist senest 1. april 99.
Der vil dog helt sikkert i den nærmeste tid komme flere invitationer til sommerlejre og vi vil gøre vort bedste for at offentliggøre tilbuddene. Hold øje med opslagstavlen i Østerhøjhallen.
På nuværende tidspunkt kan nævnes:
TRÆNINGSWEEK-END
I week-enden 30.-31.1. holdt ungdomsafdelingen træningsweek-end i Måløvhallen. Og en masse træning blev det til med hele 2 professionelle trænere både lørdag og søndag og med 2 haller til rådighed. Udover slagtræning og teknik, blev emner som afslapning og etik også berørt.
Lørdag nåede vi desuden såvel en single- som en doubleturnering og lørdag aften forsøgte vi os sågar med en bordtennisturnering. Søndag var der træning igen samt en turnering for sjov: Spil med forhindringer.
Takket være mange frivillige hjælpere i køkkenet manglede forplejningen ikke noget: der var frugt og saft, lækker aftensmad og is til dessert, morgenmad og senere kage. Også slikboden havde travlt og fik vist udsogt til sidst.!
Også en tak til alle jer dejlige unger. I opførte jer eksemplarisk alle som en og vi i ungdomsudvalget glæder os allerede til næste år.