HJÆLPETRÆNERNE

I sidste nummer af MÅLØV SPORT bragte vi en præsentation af ungdomsafdelingens 2 nye dygtige og populære trænere Rikke og Jan.

Men uden hjælp fra hver sit "team" af hjælpetrænere kunne de slet ikke klare træningen så godt - til glæde og gavn for alle vore glade, søde og entusiastiske ungdomsspillere.

Tirsdag får Rikke hjælp af Carina, Camilla og Noah. Torsdag er det Noah, Jesper og Tobias der prøver ikke at gå for meget i vejen for Jans træning.

Carina

Jeg hedder Carina Raavig Olsen.Jeg går i 8.klasse på Østerhøjskolen. Jeg er 14 år og har aldrig været hjælpetræner før, men jeg har været på to hjælpetrænerkurser.

Camilla

Jeg hedder Camilla Bachmann og er 14 år. Jeg går i 8.a på Østerhøjskolen. Jeg har aldrig været hjælpetræner før, men jeg har været på et hjælpetrænerkursus i Glamsbjerg. Jeg går både til badminton og fodbold i min fritid.

Berit er også med på billedet, men hun spiller nu i Ballerup Badminton Club.

 Tobias

Hej mit navn er Tobias. Jeg er 14 år gammel og går i 8. klasse på Måløv Skole. Det er mit første år som hjælpetræner og jeg glæder mig meget til alle de nye udfordringer. Vi ses.

 

Noah

Jeg hedder Noah, er 15 år og hjælpetræner i Måløv Badminton Club. Jeg går i 9.klasse på Østerhøjskolen. I min fritid spiller jeg selv badminton og har nu gjort det i 8 år. Sidste år var jeg hjælpetræner og det er jeg også i år fra 16 til 18 om tirsdagen. Vi ses!

FORÆLDRE/BARN TURNERING

Traditionen tro afholder MBC sin populære og traditionsrige forældre/barn turnering

LØRDAG D. 31.OKT. KL. 14. - CA. 20.00

Sidste tilmelding 22.10.

Efter at have spillet løs i en doubleturnering, hvor vi tager hensyn til spillernes styrke både hos børn og voksne spiser vi flæskesteg (eller burgere for dem der ønsker det) hos Heidi i Cafeteriet. For yderligere oplysninger henvises til omdelt invitation. 

TRÆNING FOR VOKSNE PIGER

Måløv Badminton Club indbyder alle sine voksne piger til pigetræning i Østerhøjhallen:

Lørdag d. 14. november 1998 kl. 12.00 - 15.00

Traditionen tro kommer træner Brian Steinmetz og giver målrettet pige-instruktion. Der vil kunne købes drikkevarer i hallen.

Tilmelding kan ske til udvalget for voksen fællespil tirsdage i Østerhøjhallen og onsdage i Måløvhallen - eller til Helle Ottosen på telefon 4466 5628.

Tilmelding senest onsdag d. 11. november 1998.

Deltagelse er gratis.

For en god ordens skyld: Mænd ingen adgang!

HAL AFLYSNING

I uge 50 skal Østerhøjhallen bruges af Østerhøjskolen til et dramaprojekt. Da hallen fyldes med scene og en mænge udstyr vil det desværre ikke være muligt at spille badminton denne uge. D.v.s. at såvel ungdomstræning, seniortræning samt spil på faste baner er aflyst i Østerhøjhallen dem 1. og den 3. december.

 

FLYTNING AF BANETIMER

Husk at: Måløvhallen er lukket lørdag den 24/10. I stedet kan berørte medlemmer spille i Hedegårdshallen.

 

NY KLUBDRAGT

Så er den nye klubdragt kommet.

Den "gamle" klubdragt fra Yonex er nu udgået. Klubben har i år indgået aftale med Sport'n, Centrumgaden i Ballerup om levering af vores klubdragt. Der er tale om en Kawasaki dragt i microfibre med bomuldsfor, en 100% polo-shirt (for de små størrelser: T-shirt), samt shorts i enten microfibre eller polyester/bomuld. Dragt polo/T-shirt leveres med Måløv trykt på ryg og klubbens logo på brystet.

Priserne er:

   

Træningsdragt:

kr.

468,75

Polo-shirt

kr.

150,00

T-Shirt

kr.

135,00

Shorts microfibre

kr.

127,50

Shorts poly/bomuld

kr.

97,50

Interesserede henvender sig i butikken, hvor tøjet både prøves, bestilles og betales. P.g.a. trykningen er der en leveringstid på ca. 14 dage.

 

NY SÆSON - hvis skaden sker….

Nu skal vi ikke tage sorgerne på forskud, men her i sæsonstart er det nok vigtigt lige at minde om, at det er klogt at starte lidt langsomt og være flittig med op- og nedvarmning. Skulle uheldet alligevel være ude, er det rart at vide, at Idrætsklinikkerne på omegnens hospitaler er åbnet påny og der er gratis adgang for alle Københavns Amts idrætsudøvere, som f.eks.

Idrætsklinik Nord-Vest
KASHerlev,
Fysioterapiafsnit, 3. sal, P.1,
Ringvejen, 2730 Herlev
Åbent tirsdag og torsdag efter kl. 17.00
Torsdag tillige lægekonsultation 18-19.20
Tidsbestilling til lægekonsultation: torsdage efter kl. 17.00

R I C E -PRINCIPPET

Heldigvis er ikke alle skader lige alvorlige og tit kan man selv klare skaden med aflastning, støtte og korrekt optræning. Men om skaden er stor eller lille gælder RICE-princippet for al akut behandling:

R

-

Rest

Hvile

I

-

Ice

Is

C

-

Compression

Kompression

E

-

Elevation

Hold højt

D.v.s. undgå enhver form for yderligere belastning af det skadede sted, køl stedet ned med isposer eller lignende, forbind stedet med en tætsiddende men ikke for stram forbinding for at forhindre hævelse og hold det skadede sted løftet, for at mindske blodtrykket ved skaden. Denne behandling skal vare mindst l døgn.

 

NYE SPILLEREGLER - en ekstra gang!

En kamp spilles bedst af 3 sæt, med mindre andet er foreskrevet.

I double og herresingle vindes et sæt af den part, der først opnår 15 point.

Hvis stillingen bliver á 14, har den part, der først nåede 14, ret til at vælge at fortsætte spillet til 15 eller at vælge omspil til 17.

Altså intet omspil ved á 13.

 I damesingle vindes et sæt af den, der først opnår 11 point. Hvis stillingen bliver á 10, har den spiller, der først nåede 10, ret til at vælge at fortsætte spillet til 11 eller at vælge omspil til 13.

Altså intet omspil ved á 9.

Der tillades et ophold på ikke over 90 sek. mellem første og andet sæt og et ophold på ikke over 5 min. mellem andet og tredje sæt i samtlige kampe. I begge pauser er coaching tilladt.

NB! For Danmark gælder: I U11-rækken spiller alle i single efter de for damesingle angivne regler.

 

PRISER

Hvad koster det at spille badminton i MBC?

 

Kontingentet opkræves én gang om året i juli/august før sæsonstart. Nedenfor kan priserne for en hel sæson studeres (august til og med april):

 

Ungdomstræning (U9 - U17):

kr.

375

Ungdomstræning (U19):

kr.

425

Seniortræning: *)

kr.

475

Voksen fællesspil: *)

kr.

475

Fast banetime, double

kr.

475

lørdag dog kun:

kr.

435

Fast banetime, single:

kr.

625

lørdag dog kun:

kr.

545

*) boldpenge opkræves særskilt:

   

Seniortræning, pr. halvår:

kr.

250

Voksen fællespil, pr. halvår

kr.

100

Kombinationer:

Voksen fællespil eller seniortræning +

fast banetime, double

kr.

625

lørdag dog kun:

kr.

585

fast banetime, single

kr.

775

lørdag dog kun:

kr.

695

 

Er du interesseret i at spille badminton? Kontakt en af følgende udvalgsformænd:

Voksen fællesspil eller fast banetime:
Karsten Friis, tlf.: 4465 8385
Seniorafdelingen:
Kim Englund, tlf.: 4466 5464
Ungdomsafdelingen:
Rete Trap, tlf.: 4497 7453
Eller klubbens formand:
Jan Rodtwitt, tlf.: 4466 1583

 

LYS I HALLEN

I både Østerhøjhallen og Måløvhallen tændes lyset i hallen ved en bevægelsessensor. Men kun ca. 2/3 af lyset aktiveres herved. For at aktivere den sidste 1/3-del, skal knappen "Mere Lys" aktiveres. I Østerhøjhallen er knappen placeret inde i hallen på væggen ned mod herrernes omklædning, mens den i Måløvhallen er "gemt" indenfor til venstre i rekvisitgangen mellem kondirummet og pigernes omklædningsrum.

I øvrigt kan det oplyses, at lysstofrørerne i Østerhøjhallen udskiftes i juleferien.

 

FAMILIESPIL

Fredag d. 13. november afholder vi sæsonens 2. omgang familiespil. Alle ungdomsmedlemmer opfordres til at invitere far og/eller mor samt søskende til Måløvhallen. Kl. 18 er der fællesspisning til en rimelig pris for alle der har lyst til at deltage. Kl. 19 begynder vi at spille.