MBC Klubmesterskab 2017
Mandag den 24, onsdag den 26, torsdag den 27 og lørdag d. 29. april i Måløvhallerne
Alle seniorer, spillere på banetime, deltagere i voksen fællesspil, samt ungdomsspillere over 14 år i Måløv Badminton Club inviteres til at deltage i årets klubmesterskab og -fest. Læs nedenfor nærmere om:
Der spilles efter følgende plan:
Mandag d. 24. april 2017 kl. 18.00 - 23.00 i Gl. Måløvhal
Herre- og damedoubler i alle rækker. Der spilles denne dag til og med semifinalerne
Onsdag d. 26. april 2017 kl. 18.00 - 23.00 i Ny og Gl. Måløvhal
Mixdoubler i alle rækker. Der spilles denne dag til og med semifinalerne
Torsdag d. 27. april 2017 kl. 18.00 - 23.00 i Gl. Måløvhal
Herre- og damesingler i alle rækker. Der spilles denne dag til og med semifinalerne
Lørdag d. 29. april 2017 kl. 14.00 - 18.00 i Gl. Måløvhal
Finaler i ikke færdigspillede kategorier samt præmieoverrækkelse.
Bemærk: Antallet af tilmeldinger vil afgøre om en kategori færdigspilles i ugens løb eller om der spilles finale lørdag. Har man ikke mulighed for at spille om lørdagen, skal dette oplyses ved tilmelding.
Lørdag d. 29. april 2017 kl. 18.30 i cafeteriet
Klubfest med middag, musik, dans og hyggeligt samvær.
Der spilles i følgende rækker:
M rækken
Denne række indeholder alle spillere, som deltager på seniorernes fællestræning. Disse spillere er tvunget M-rækkespillere. Ungdomsspillere over 14 år, som ønsker at tilmelde sig de voksnes klubmesterskab, er ligeledes tvungen M-rækkespillere.
Øvrige spillere kan frit tilmelde sig M-rækken
A+ rækken
Meget rutinerede spillere, herunder voksen fællesspillere fra onsdagstræningen kl. 20 - 22 i Gl. Måløvhal
A rækken
Rutinerede spillere, herunder voksen fællesspillere fra onsdagstræningen kl. 20-22 i Ny Måløvhal
B rækken
Letøvede og øvede spillere, herunder voksen fællesspillere fra torsdagstræningen kl. 20-22 i Østerhøjhallen
Spillere på banetime bedes vedtilmeldingoplyse hvilken række, de mener passer til deres styrke. Spilleudvalget fastlægger klassificeringen af spillerne. Du vil kunne blive placeret i forskellige rækker. Den højst klassificerede spiller i et doublepar er bestemmende for i hvilken række parret stiller op. Består et doublepar f.eks. af en C-rækkespiller og en B-rækkespiller, placeres parret i B-rækken.
Oprykning rækkerne imellem:
Vinderne fra sidste år rykker op i næste række i dette års mesterskab. Man rykker kun op i den kategori (single, double, mix) man har vundet.
M-rækken er en isoleret række, d.v.s. at vinderne fra A+-rækken ikke automatisk rykker op i M-rækken. De kan derimod frit tilmelde sig på lige fod med alle andre.
Nedrykning rækkerne imellem:
En spillers placering i rækkerne afgøres primært af hvilket hold spilleren er placeret på af udvalget. Hvis man er rykket en række op i år fordi man har vundet sidste år, betyder det derfor ikke at man automatisk er placeret i den højere række årene fremover.
Afvikling:
For at en række kan blive oprettet skal mindst 3 spillere (i double 3 par) have tilmeldt sig den pågældende række. Er dette ikke tilfældet, kan samtlige spillere blive flyttet en række op. Kampene forsøges spillet efter puljekampe-systemet, hvilket giver hver spiller mindst 2 og højst 4 kampe pr. aften, afhængig af puljernes størrelse. I single i A+, A, B og C vil der højst være 3 kampe pr. aften.
Det er vigtigt, at spillerne møder op og er klar til at spille som angivet i programmet. I modsat fald kan spilleren diskvalificeres fra den pågældende række. En spiller har kun krav på 15 minuters pause mellem hver kamp.
Finaler:
I rækker, hvor der er en finale, vil denne blive spillet om lørdagen ved finalestævnet. Det vil ikke være muligt at afvikle disse kampe om aftenen i ugens løb. Hvis en finale-spiller ikke har mulighed for at møde op lørdag, skal denne spiller/par trække sig og næste i rækken overtager finale-pladsen.
Tilmelding:
Tilmeldingsfristen er 20. april 2017.
Tilmelding kan foretages online her på siden (se links i menuen til venstre), afleveres til fællesspil onsdag eller torsdag eller sendes til Karsten Friis, Træets Kvarter 15, 2750 Ballerup
Husk at angive: Navn, Telefonnummer, Single/double/mix, M/A+/A/B/C samt din eventuelle makker(e)s navn(e).Hvis du ikke selv har fundet en makker, kan du tilmelde dig uden makker. Spilleudvalget vil da forsøge at finde en passende makker til dig.
Program:
Spilleprogrammet vil være klar her på MBC's hjemmeside fra den 23. april 2017 om aftenen.
Papirkopier vil være tilgængelige i begrænset omfang i hallen fra den første spilledag.
Økonomi:
Tilmeldingsgebyr betales turneringsledelsen før første kamp spilles. Tilmeldte spillere, som er i restance til klubben på spilledagen, vil blive scratchet.
I stedet for at betale kontakt i hallen, kan du indbetale beløbet på MBC's konto:
reg.nr.: 5339, konto 323168. Beløbet skal være betalt senest kl. 16 dagen inden første spilledag. Husk at skrive navn på indbetalingen. Du kan også betale med MobilePay til kasserer Birte Bachmanns telefon:
538 00 538.
Ved betaling via netbank eller mobilpay: Husk at skrive hvad beløbet dækker (klubmesterskab, klubfest eller begge dele)
Priserne er:
- 75 for én kategori, kr. 150 for 2 eller 3 kategorier.
- Klubfest: kr. 250,- pr. person
Deltagelse i klubmesterskabet kræver, at man har været medlem - eller har betalt kontingent svarende hertil - siden 1. januar samme år. Medlemmer med basismedlemskab kan frit deltage i klubmesterskaberne. Light-medlemmer kan deltage, såfremt de betaler kontingent svarende til et basismedlemskab siden 1. januar samme år.
Klubfest:
Afholdes lørdag den 29. april 2017 kl. 18.30 efter afviklingen af klubmesterskabernes finaler. Prisen er 250,- pr. person.
Tilmelding og betaling senest den 24. april til dommerbordet. Tilmelding også mulig her på siden (se links i menuen til venstre) eller til VFS-banemanden.
Opdateret d. 27.4.2017