Klubmesterskab 2004 |
||
Årets klubmesterskab blev afholdt i
Måløvhallerne fra den 19. april til og med den 24. april. Det var i år et af de
største arrangementer i klubbens historie med ca. 120 tilmeldte spillere og over 150
kampe. Det blev da også nødvendigt at benytte begge Måløvhaller både mandag og onsdag
for at kunne nå at afvikle de mange kampe. Stævnet startede med singler mandag den 19. april. Men da deltagerne mødte tændte og kampklare op kl. 18, vidste det sig desværre at ny Måløvhal var fuld af fodboldspillende mikroputtere. De var dog heldigvis allerede færdige kl. 18.30 hvor MBC straks indtog hallen og satte de første kampe i gang. |
||
Onsdag kl. 18 var det tid til
doublerne. Men igen var der sket en kommunikationsbrist. For da spillerne strømmede til
hallen kl. 18, var der netop ved at blive fløjtet en turneringskamp i gang mellem
Ballerup Håndbold klub og AB. Heldigvis sluttede kampen allerede kl. 18.40, og trods
forsinkelsen lykkedes det at få afviklet de mange kampe inden midnat. Torsdag var det tid til mixdoubler. Og det var med nogen spænding vi trådte ind i Gl. Måløvhal kl. 18.30. Og hvad så vi: Hallen var igen fuld af håndboldspillere fra Ballerup! De var i gang med en turneringskamp, men heldigvis sluttede de præcis kl. 19, hvor MBC's program startede. |
||
Lørdag var det traditionen tro tid til
finalerne. Men arrangementet bar igen præg af de mange tilmeldte, idet der måtte spilles
på fire mod normalt tre baner for at få plads til de mange kampe. Vinderne og præmiemodtagerne i øvrigt kan ses i tabellen nedenfor. |
||