Indvigelse af den nye Måløvhal

Måløvhal II indviet den 25. maj 2003
med stort arrangement og deltagelse af delegation fra Prag 10


Søndag den 25. maj 2003 blev den nye Måløvhal indviet med pompt og pragt. Først blev "grundstenen" lagt af Ove E. Dalsgaard og Prag 10's nye borgmester Milan Richter. Grundstenen bestod af et forseglet metalrør med bl.a. maj nummeret af Måløv Sport i, som blev muret ind i væggen af hallen. Dette nummer af Måløv Sport indeholder alle resultaterne fra MBC's klubmesterskaber m.m., så MBC er på denne stille måde sikret en plads i historien.

Efter den officielle del af indvielsen med taler og hurra råb, blev hallen taget i brug med opvisning af judo/karate, Måløv skoles elever samt selvfølgelig: Måløv Badminton Club. MBC spillede på tre baner med ungdomsspillere på bane 1, vores til sjællandsserien nyoprykkede seniorer på bane 2 og Ib Andersens plus minus 70 på bane 3. Hallen belv godkendt af spillerne - blot kunne seniorerne godt have ønsket sig en smule højere til loftet.

MBC glæder sig over de muligheder den nye hal giver til stævner, træningsweekender og lignende. Som en direkte konsekvens af heraf, har Måløv fået værtsskabet af de individuelle sjællandsmesterskaber for seniorer den 1. og 2. november 2003.


U11 spillere afprøver den nye Måløvhal

Opdateret d. 8.6.2017