Der har nu henslæbt sig mere end 50 år, siden undertegnede begyndte at dyrke sport her i byen. Så derfor kunne et tilbageblik på, hvordan jeg har oplevet nogle ting måske have interesse for sportsinteresserede.
Først i 1940-erne spillede jeg som andre af mine kammerater fodbold i Måløv Boldklub på vort juniorhold. Her havde vi den store 'ære' at blive omtalt i Frederiksborg Amts Avis, fordi vi i en kamp mod Frederikssund havde tabt med, jeg tror 35-1. Omtalen lød: 'Hvordan kunne Måløv dog score et mål?'. Vi spillede fodbold på den første rigtige bane her i byen, der var højt ståltrådshegn på de to sider og høje skrænter på de to andre, men som årene gik havde vi fået flere rigtig gode spillere, og vi spillede os op i SBUs A-række, hvilket var en stor begivenhed i vor lille by.
Udover fodbold var der flere andre former for sport i klubben nemlig gymnastik, håndbold, bordtennis og badminton. Jeg har deltaget i det meste, men det blev fra ca. 1952 badminton der havde det helt store greb i mig, så denne sport dyrker jeg fortsat (som aktiv men ikke mere som konkurrencespiller).
En sjov lille ting kan måske være årsag til, det blev badminton der fik min støre interesse. I mit job på Flyvestation Værløse fik vi i min afdeling en værnepligtig som operatør til vores fjernskriver. Tilfældigvis spillede han badminton, og da jeg syntes jeg var ret god, aftalte vi, at han kunne besøge os en aften, så vi kunne spille mod hinanden i den gamle gymnastiksal på skolen. Aldrig havde jeg fået så mange bank før som han gav mig, men han lærte mig meget. Den værnepligtige hed Erland Olsen, som dog kort efter tog navneforandring til Erland Kops.
Han er i dag indehaver af flere All-England mesterskaber, jo sport er også gode minder.
I de mange år har jeg selvsagt været med i et utal af turneringskampe og interne mesterskaber, hvor jeg havde mange gode oplevelser i form af både sejre og nederlag, men fælles for det hele var den gode ånd der hersker i denne sportsgren, da spillerne jo selv er dommere i såvel træning som kampe, det er vel her man lærer mest om fair play.
Ib Andersen