I det forgangne år har der været stor udskiftning bland medlemmerne i udvalget. I den sammenhæng vil vi gerne sige en stor tak til Steffen, Camilla, Tommi og Steen, der hver især har ydet en kæmpe indsats for at for at gøre det til en god og positiv oplevelse som barn at spille badminton i Måløv. De fire har samtidigt været yderst behjælpelig med at overleveringen til den nye gruppe af medlemmer har foregået så gnidningsløst som muligt. Den primære årsag til at de er stoppet er at være i udvalget har været at deres børn enten er rykket op i senior afdelingen, eller er flyttet til en anden klub. Det har derfor været helt naturligt at der skulle komme en større udskiftning i udvalget.
Trods den fine overlevering, har vi i det ”nye” udvalg alligevel brugt en del tid og kræfter på at finde vores egne ben og vores egen måde at gøre tingene på. Der har været en del nye roller der skulle fordeles og opgaver der skulle defineres og løses. Forældrene til børnene har måske i det forgangne år mærket et mindre fald i serviceniveauet. Det skal dog siges at langt de fleste udfordringer og problematikker er blevet taget med et smil og i godt samarbejde med forældrene.
Af sociale aktiviteter i det forgangne år bør nævnes
Af løbende opgaver i udvalget bør nævnes:
Især opgaven med at løse træner situationen til den næste sæson har været en kæmpe opgave for udvalget i den forgangne sæson. Ida Roepstorff valgte at stoppes som vores primære træner i året der er gået, og det har ærligt talt været en kæmpe opgave for os at finde en permanent erstatning for hende. Ida har i en årrække været et stort aktiv for ungdomsafdelingen. Hendes altid gode humør og smittende energi er bestemt savnet rundt i hallerne. Vi ønsker hende held og lykke med opholdet i Norge.
I de tidligere år har der været en naturlig fødekæde af unge mennesker i afdelingen der kunne træde til som trænere og hjælpetrænere, når studier, udlandsophold eller andet arbejde har forhindret trænerne i at fortsætte. Gruppen blandt de ældste spillere er desværre lidt tynd i disse år. Det gør det derfor sværere at vedligeholde denne model. Som en konsekvens heraf, har udvalget startet en rekrutteringsproces med et mål om at finde en permanent voksentræner udefra, der forhåbentlig kan været en lidt mere kontinuerlig løsning fremadrettet. Initiativet er stadig relativt nyt, men vi håber på en god og varig løsning til den nye sæson.