Seniorafdelingen har fået ny træner, og det er den tidligere medaljevinder ved OL og VM Jens Eriksen, der både spille- og træningsmæssigt har hævet niveauet i seniorafdelingen, så de to hold begge ligger i toppen af deres rækker og bejler til oprykning.
Om det er den nye træner eller et generelt godt ry som badmintonklub i lokalområdet skal ikke kunne siges, men sæsonen har også budt på en del nye spillere, som er kommet til på træningen og løftet både træningsintensiteten og den sociale stemning til træningen. Selvom der er kommet nye til er nogle gamle spillere også stoppet, men spillertruppen er så stor at der generelt er mange til træning hver gang og det er godt for stemningen i hallen.
Selvom afdelingen ikke har udpeget en formand, har spillerne fordelt rollerne imellem sig, således at nogle spillere tager til bestyrelsesmøder, og andre arrangerer sociale kom-sammener, og der har allerede været både en hyggelig julefrokost og flere kom-sammener efter holdkampene.
Stemningen i afdelingen er god, og det lover godt for både den igangværende og den kommende sæson.
Jeppe Krag
Seniorudvalgsmedlem
10/2-2022