Bestyrelsens beretning 2019

v/ Formand Karsten Friis

Det forgange år har fra et overordnet synspunkt været meget lig årene før. Det betyder ikke, at det har være et år med stilstand. Der har været stor aktivitet i de enkelte afdelinger, hvilke udvalgsformændene vil komme ind på i deres beretninger. Men det betyder, at klubben hviler på et sundt grundlag, der på en god måde understøtter vores aktiviteter.

Økonomien er nu sund og vi har fået oparbejdet en passende formue, som giver en robusthed og friheden til at kunne satse på nye tiltag, når de viser sig.

Medlemstallet er faldet svagt igen i år, hvilket selvfølgelig er beklageligt, alt den stund, at vores søsterforeninger i Måløv faktisk oplever en fremgang. Omvendt skal vi nok være glade for at den store tilbagegang, vi oplevede for år tilbage, er stoppet. Og måske er det et tegn på at udviklingen er vendt. Lad os håbe det.

Halfordelingen er desværre stadig et stort problem for os. Det er specielt timer til ungdommen – altså fra 16 – 19. Aftentimer har vi faktisk i overflod. Det betyder, at vi har været nødt til at flytte ungdomstræningen mandag eftermiddag til Grantoftehallen, hvilket selvfølgelig har givet nogle udfordringer, hvilket Lisbeth sikkert vil komme nærmere ind på.

Det ser desværre ikke ud til, at der er nogen løsning på problemet i nærmeste fremtid. Vi havde håbet at hallen (eller rettere gymnastiksalen) på den gamle officersskole ved Måløvhøj ville blive gjort tilgængelig for fritidsbrugere, men det er ikke sket.

Ifølge de opgørelser over kommunens haller og idrætsudøvere, som danner grundlag for tildeling af timer, mangler der i Måløvområdet 51 haltimer. Det svarer til godt vel til en hel hal. Men der er trods dette ikke politisk vilje til at bygge nye indendørs idrætsfaciliteter i Måløv. Man henholder sig til, at udbuddet af idrætsfacilitet i Ballerup Kommune er større end landsgennemsnittet. Men man overser bare, at faciliteterne er ulige fordelt mellem bydelene.

For at føje spot til skade er der nu pustet liv i planerne om at udstykke grusbanen til boliger. Det vil fjerne den sidste praktiske mulighed for at udvide kapaciteten i Måløv Idrætspark.

Andet:
Jeg nævnte i starten, at klubben hviler på et sundt grundlag. En del af det er en masse engagerede og dygtige hjælpere samt udvalgs- og bestyrelsesmedlemmer. Der skal lyde en stor tak til alle. Uden alle disse frivillige hænder ville klubben ikke være det samme. Desværre har Morten Grand valgt at trække sig

Karsten Friis
Formand
7/2-17