Medlemstallet til fællesspillet er faldet en anelse til ca. 115 medlemmer, når man tager højde for de 9 spillere der er registreret i seniorafdelingen. Vi har fastholdt 3 spilleaftener med velbesøgte haller.
Som sidste år er niveauet lidt bredt om torsdagen, men der er fortsat en god social indstilling og rummelighed på holdet. Der er ikke så meget nyt at sige om onsdagsholdene som fungerer. Mandage er fortsat blandet besøgt med brug af 2-4 baner. Der er fortsat damedag den første mandag i alle måneder. Så hvis man bruger sit medlemskab incl. banebooking, har man for et beskedent kontingent mulighed for 5 timers badminton om ugen.
Igen i år har vi haft gratis DGI træner 2 gange, men i år placeret på onsdage i Ny hal. Der var ikke så mange tilmeldte, men mange fra træningen deltog, så stort set alle baner var i brug, med godt udbytte på dagen. Hvor meget der så bliver ordentligt indøvet, er måske så en anden sag, men en enkelt eller 2 ting hænger forhåbentligt ved.
Den interne turnering i september blev aflyst pga. manglende haltid.
Flere deltager i individuelle turneringer på eget initiativ, hvor de klarer sig flot.
Igen i år en tak til julefrokostudvalget, måske kun Morten?, som sammen med Hanne lavede en meget vellykket fest på Jonstrup Købmandsgård, hvor vejrguderne havde arrangeret årets første snefald.
Formanden levede op til vores forventninger om en god klubfest i en sådan grad, at han har fået genvalg igen igen!
Igen i år har jeg kunnet glæde mig over, at jeg har sådan et stort, velfungerende og I lighed med sidste år vil jeg understrege at det er nemt :
Jeg har nået og måske også overskredet min udløbsdato som VF formand. VF udvalget trænger til en ny formand og Jakob Jespersen har indvilget i at stille op til formandsposten, og hvis han bliver valgt, vil det være en gevinst for afdelingen, er jeg sikker på.
Medlemmerne i udvalget er meget trofaste, men i år har lidt flere end vanligt valgt at trække sig, men flere efter rigtigt mange år, nemlig Jan efter 14 år, Jette med 13 år, Morten 12, Poul 6, Jacob 4. I skal alle 5 have en stor tak for jeres indsats igennem de mange år. Jeg glæder mig over at Jan Munk, Thomas Spange Olsen, Finn Jørgensen og Poul-Erik Lund fortsætter og heldigvis har flere meldt sig frivilligt nemlig Dorthe Grahn, Gitte Reichkendler, Rene Dornhoff og Søren Larsen, så med Jakobs indtræden og min forbliven i udvalget, kan vi fortsætte med 16 i udvalget så vagtbyrden bliver ca. 7 i den ordinære sæson.
Tak til bestyrelsen for godt samarbejde igennem 13-14 år. Jeg håber I kan holde gejsten de kommende år i en tid med udfordringer i foreningslivet med vigende medlemstal. Jeg håber flere vil bruge tid på at deltage i arbejdet i klubben og være med til at forme fremtiden for klubben.
Finn Mathorne
4/2-2016