Jeg vil i min beretning ikke komme ind på klubbens sportslige resultater i det forgangne år, men holde mig til de mere overordnede forhold.
Generelt er klubben godt kørende, med en god bestyrelse og ikke mindst 3 gode spille-udvalg. Men der er dog to forhold, som bekymrer mig som formand:
Hvad det første angår, så har vi jo i adskillige år bevidst tæret på vores formue, dvs. vores udgifter har været større end vores indtægter. Men nu er grænsen desværre nået. Vores egenkapital er så langt ned, at vi fremover ikke kan budgettere med et underskud, ligesom vi bliver tvunget til en strammere opfølgning henover året, så et eventuelt overforbrug kan stoppes i tide.
Der vil som en direkte følge heraf blive indført kontingentforhøjelser i den kommende sæson, og vi må samtidig undersøge om det er muligt at øge mængden af indtægtsgivende aktiviteter. Her har vi jo allerede et par ungdomsstævner og et julebanko. Det ville være rart, hvis vi var i stand til at tiltrække flere sponsorer. Vi har i år mistet Nordea, som har været en god sponsor, men har så til gengæld kunne skrive ProConnect i Skibby på listen - tak for det. Og samtidig en tak til vore tro støtter: Jonstrup Gl. Købmandsgård, EDC og Sportigan i Ballerup centeret.
Vores medlemstal er stadig dalende. Det gælder stort set i alle aldersgrupper, undtagen over 60 år. Hvis vi der på medlemstallets udvikling igennem de seneste 10 år, så ser det sådan ud:
Unge under 25 | -25 % | til 130 |
Mellem 25 og 60 | -31 % | til 210 |
Over 60 | +60 % | til 67 |
I alt | -22 % | til 407 |
Det er en ringe trøst, at tendensen er ens for de fleste sportsklubber, så dette er virkeligt et fokusområde at få udviklingen vendt.
Bla. herfor, har vi taget initiativ til et klubudviklingsseminar i foråret, hvor vi håber på rigtig mange gode ideer (herom senere).
Vi har i klubben haft gang i mange aktiviteter, men de vil sikkert blive omtalt i udvalgsformændenes beretninger. Jeg vil derfor kun i flæng nævne nogle enkelte:
Sluttelig vil jeg gerne sige tak til bestyrelsen. Vi har en meget velfungerende ledelse af klubben, og et rigtigt godt samarbejde i bestyrelsen. Også tak til alle de, som gør et arbejde i udvalgene, som holdledere eller med andre aktiviteter i klubben.
Karsten Friis
Formand
4/2-16
Bemærkning 1) Ole Jensen; nuværende egenkapital er ikke alarmerende lav.
Bemærkning 2) måske man skulle undersøge mulighed for fusion med Jonstrup?