Beretning for Seniorafdelingen 2011

v/Udvalgsformand Jesper Westphal Nielsen

Endnu et år er gået, svarende til to halve sæsoner, og hvilke halvdele. Jeppe overtog træneposten umiddelbart efter sidste generalforsamling og måtte således være ham, som førte de to seniorhold til slutspillet. Målsætningen var klar og det var oprykning til 2. holdet så de kom til serie 2. Dette blev en gyser og efter en kval.kamp  i Værløse, hvor en protest mod modstanderen blev smidt fordi der var snydt med holdsætningen. Dog blev den annulleret da begge hold sikrede sig oprykning. 2. holdet kom således i serie 2.

Klubmesterskaberne var igen i år godt repræsenteret i seniorrækken og mange kampe blev kæmpet med stor villighed til sejr. God stemning og alligevel en smule fjendtlighed gjorde endnu et klubmesterskab til en uforglemmelig oplevelse.

Ved sæsonstart havde vi fundet en ny træner, Jons Lyduch, som fik til opgave at få førsteholdet med i oprykningsspillet og 2.holdet til at blive i serie 2. Denne målsætning er nu blevet indfriet, da førsteholdet kom med i oprykningen, dog med 0 point og 2.holdet med 4 point i nedrykningsspillet. Nu skal vi til at se frem mod næste sæson og planen er at lave en visionsplan for de næste 5 sæsoner, for at have noget at arbejde med. Det ser vi gerne at Jonas bliver en del af, da vi mener at han har meget mere at byde på, end det vi allerede har set. Vi vil endvidere arbejde på at få en sponsor med på vognen til denne 5 årige plan. Så det bliver et spændende arbejde.

På sponsorsiden udover dem, som Karsten nævner, var også Rico’s madcirkus, som gav trøjer til de to veteranhold. Mange tak til Rico for denne støtte.

Samarbejdet mellem ungdom og senior er igen i år, blevet endnu mere optimeret, og nye unge spillere begynder at snuse til seniorholdene. Således har Marina og Thea gjort det godt på de kampe, hvor de har deltaget. Det lover godt til de fremtidige sæsoner.

Vi har i dette år tilbudt tre turneringer, som afdelingen betaler, for at få optimeret vores spil generelt. Nogle har gjort brug af denne mulighed og i Solrødturneringen i oktober, vandt Martin/Ken over Jonas/Jesper i finalen og Martin vandt singlefinalen mod Jonas. Således gjorde vi også godt bemærket. I Roskildeturneringen var vi endnu flere af sted og Jonas/Jesper blev nummer to i double. Det er fedt at være af sted og få en masse gode kampe.

Drømmeholdet er blevet optimeret og vi arbejder på højtryk på at få en hjemmeside op at køre, som vi håber giver det sidste. Mange har i år deltaget i konkurrencen og i år er mange nye også med. En stor tak til de to som arbejder med dette, Jeppe og Jonas.

Årets julebanko var helt fantastisk. Omkring 85 mennesker deltog i år. Vi var nødt til at rykke til et nyt lokale og det var en god løsning, fordi der kom så mange. Der var sandwich, kage, kaffe, te og øl og vand. Og der blev spillet 9 spil, med mange rigtig gode præmier.  Der var klubtøj, ketsjere, slotsmiddag, ølsmagning og meget mere. Mange tak for de mange sponsorgaver vi har fået til dette arrangement. Vi håber at succesen fortsætter og at næste år bliver endnu større.

Jesper Wetphal
10/2-2011