Beretning for ungdomsafdelingen 2010

v/ Udvalgsformand Jannie Refsgaard

Vi har i år, ligesom sidste år, tre miniton hold, som fungerer rigtigt fint og Tina Darger har igen i år, stået for træningen på suveræn vis. Hun har to nye hjælpetrænere Kristian Sommer og Jakob Treumer Jensen, som børnene er rigtig glade for. Vi har i dag over 35 børn med deres forældre.

Emil Moll Staunsager står for ungdomstræningen sammen med Patrick Strøm-Hansen og Ken Jensen, derudover har de fået hjælp fra 4 nye hjælpetrænere Kristian Sommer, Jakob Treumer Jensen, Thea Sonne og Marina Madsen. Der er 4 træningshold på forskellige niveauer, hvilket bl.a. har betydet stor tilgang af nye spillere og fremgang i niveauet hos mange spillere. Vi er gået fra at være 149 spillere til 184 spillere fra sidste sæson til denne sæson. Det er det højeste antal siden 2000 og der kommer stadig nye spillere ind.

Emil og Patrick har gennemgået de sidste to trænerkurser T3 og T4 og det sidste er lige afsluttet i januar måned.

Efter sidste generalforsamling har vi afholdt og deltaget i følgende:

Vi har 6 hold i holdturneringer. Tre U15 hold i SBKr. turneringen og to U13 hold og et U17 hold i DGI holdturneringen. Flere af holdene ligger godt placeret på nuværende tidspunkt og et enkelt hold er allerede klar til, at skulle deltage i LM for hold i Ebeltoft.

Derudover er der 11 spillere som er udtaget til individuel LM. Desværre kan ikke alle deltage, men 6 af spillerne tager af sted d. 27. - 28. februar 2010.

Mange af vores spillere har deltaget i turneringer og stævner. Det er blevet til over 40 forskellige stævner i dette år og deltagerne er spillere i alle aldersklasser. Vi vil fortsat have stor fokus på turneringer og stævner og der bliver hver måned sendt en stævneoversigt ud til alle spillere.

I ungdomsudvalget er vi en del nye medlemmer, men heldigvis også nogle med stor erfaring bl.a. Henrik Stensig som jeg godt vil fremhæve. Han er bl.a. vores turneringsleder og udfører et kæmpe arbejde med at holde styr på alt hvad der rør sig på det område. Det gælder både invitationer, tilmeldinger og opkrævning af penge, han sender informationer ud når der er store stævner som LBS. Han sender også alle andre informationer ud, som vedrører ungdommens arrangementer, aflysning af træning o.l. Men udover ros til Henrik, skal resten af ungdomsudvlaget også have ros for alt det de yder. Der er altid stor opbakning til møder og arrangementer og det fungerer rigtig godt, alle er meget engagerede. Så stor TAK til ungdomsudvalget, de gør det super godt.

 

Jannie Refsgaard
11/2-2010