Beretning for Seniorafdelingen 2009

v/Udvalgsformand Jesper Westphal Nielsen

Igen i år kan vi i seniorafdelingen se tilbage på en masse positive ting.

Vi har fået ny træner, som har gjort en kæmpe indsats for at få det hele til af fungere. Der er virkelig kommet gang i udviklingen af vores yngre spillere, som hver torsdag har 3 kvarters fokustræning, hvor det kun er dem som har Kims øjne. Dette har været med til at øge motivationen for de yngre spillere og flere og flere begynder at spille fast på seniorholdene.

Omkring holdkampene skal det siges at vores målsætning om at blive i serie 1 med førsteholdet, som det ser ud, bliver fuldført. Derimod bliver det svært for 2. holdet at rykke til serie 2 efter weekendens nederlag til Holte. Det er rigtig ærgerligt, men de vigtige kampe i denne sæson har også været de kampe hvor vi ikke har kunnet stille stærkeste hold. Herreholdet er blevet en realitet i denne sæson og gør at de resterende herrer også kommer ud! Dette betyder at stort set alle nu har mulighed for at spille holdkampe, så tiltaget vi gjorde ved at tilmelde dette hold, mener jeg har været en succes. På lægterne har vi igen nydt tilskuernes opbakning og tak for det

Af vores sociale arrangementer kan vi jo ikke løbe fra vores bankospil. Igen i år fik vi afviklet det uden alt for mange sure mennesker, som ikke vandt noget. Der var dobbelt så mange mennesker som sidste år, så vi i indeværende sæson nåede op på omkring 50 mennesker. Mange af lokalsamfundets forretninger sponsorerede gaver og alt i alt var det en fantastisk novemberaften. Dette er uden tvivl noget som vi arbejder videre med til næste sæson.

Som tidligere nævnt ser vi nu allerede mod den nye sæson, som er under planlægning. Der vil forhåbentlig blive mange nye tiltag, både på banen og uden for banen. Allerede nu arbejder vi på at optimerer udviklingen af de unge spillere og hyggen omkring holdkampene. Så vi ser mod den nye sæson med stor optimisme og spænding og vil om nogle måneder takke af for sæsonen 08/09, både til udvalget og ikke mindst bestyrelsen.

Jesper Wetphal
26/2-2009