Efter den store fremgang i fællespillet sidste år, har vi haft uændret antal på 139 medlemmer i år. P.g.a. den store fremgang blev vi tildelt en ekstra spilleaften. Der har været en lille nedgang i fremmødet i år med et gennemsnit på 19 pr. aften.
Det har betydet bedre plads i hallen, med få eller ingen oversiddere. Det har kostet lidt på det sociale, at vi har været mere spredt, men det er prisen for mere spilletid.
Der var stor opbakning til julefrokost og nogenlunde uændret tilmelding til klubmesterskaber.
I år havde vi 9 hold tilmeldt, 2 mere end sidste år – et herre senior hold i SBKR, som klarede sig fint, samt et hold i en nystartet breddeholdsturnering i SBKR. Denne turnering var alt for uens blandt holdene, så turneringen opløstes sidst på efteråret.Holdene har generelt klaret sig fra hæderligt til fint, og vi havde i år 2 gruppevindere. Jakobs herrehold 1, som tabte finalen I Borrevejlehallen med et enkelt sæt, samt Tonis mix 3 hold som vandt finalen suverænt 7-1.
Til næste år har vi 8 hold tilmeldt: Et herrehold i DGI nedlægges, mens der er tilmeldt et nyt mix hold.
Der har som de foregående år været træning ved seniorerne en gang om måneden. Derudover har vi haft 2 gode weekend træningsdage – en med Dorthe Æbelø og en med Jeppe Krag. Som de foregående år god og inspirerende træning.
I marts måned havde vi den interne holdturnering med deltagelse af 47 spillere. Der er stor tilfredshed med dette arrangement, selv om det efterfølgende traktement ikke var tilfredsstillende.
Vi vil dog prøve om vi kan forbedre det næste år ved at spille i begge haller samtidigt, så traktementet efterfølgende bliver fælles. Derudover vil vi prøve at inddrage nogle seniorspillere fra 3. holdet til kamp mod veteranerne.
Jeg vil gerne sige tak til dem der hjulpet til i årets løb, bl.a. julefrokostudvalget og klubfesten.
Vi har nogle gode holdledere, hvilket betyder minimalt arbejde for mig, når man ser bort fra problemerne med breddeholdet.
Ole skal igen i år have tak for sin grundige opdatering af mapperne, som er en stor hjælp, når man sætter kampe.
Finn Mathorne, 26/5-05