Efter forslag fra udvalget for medlemsfremgang og anmodning fra bestyrelsen blev
fællesspillet onsdag kl. 19-21 flyttet til torsdag kl. 21-23 i Østerhøjhallen. Det blev
ikke lige positivt modtaget af alle, en del synes det er for sent og Østerhøjhallen er
ikke så attraktiv.
For at skabe samvær blev der ved Jakob Jespersen, men spec. Ole Thystrup sørget for vang
og øl sæsonen igennem hver tirsdag og torsdag. Det har været et stort arbejde, men
også været en stor succes for formentlig en del af forklaringen på det store fremmøde
sæsonen igennem. Som sidegevindst har seniorerne så også haft glæde af det om
tirsdagen.
For 2 år siden lavede jeg en opgørelse over fællesspillet som viste at der i gennemsnit var 17 spillere på tidspunktet fra kl. 19-21 og 13 fra kl. 21-23 uanset om det var hold 1 eller 2 der havde disse tider. I år hvor hold 1 fortsat spiller i Måløvhallen er der sket en fremgang fra sidste år på 16,8 (blandet 19-21 og 21-23) til i år 19,7. For hold 2 vedkomne er fremgangen endnu større fra 19 til 24,4 - det synes jeg er meget imponerende! Til gengæld er der nok et fald i tilslutningen om tirsdagen, hvor jeg ikke har tal til sammenligning, men dog i snit 20,2 i år.
Vi har fastholdt 6 hold i denne sæson. Et SBKr hold (Old), som dog har haft svært ved at stille hold flere gange, 3 ordinære DGI hold og 2 DGI herrehold.
Vi kan ikke præstere puljevindere i år, men dog et par 2. pladser og ellers placering midt i rækkerne, bortset fra (Old) som blev placeret i nederste halvdel. Der er dog fra holdets side ønske om at fortsætte, så det er også tilmeldt næste sæson. Vi kan jo håbe at nogle af de ældste seniorer snart melder sig under fanerne!
Vi har tilmeldt hold som sidste år, men derudover yderligere tilmeldt et herrehold
efter at have forhørt os om interessen blandt spillerne.
Man kan i øvrigt altid rette henvendelse til mig, hvis man har ønske om at deltage i
holdturneringen.
Der har været 2 træningsdage, en i efteråret og en i januar måned. Dette vil blive
gentaget næste sæson, hvor træneren for januarsessionen kommer igen til september om
alt får vel, da der var udbredt tilfredshed med hende.
Desuden har der været træning 3 tirsdage, hvor seniorspillere har instrueret. Det håber
vi I vil fortsætte med næste sæson.
Derudover arrangerede vi en intern holdturnering i marts måned med deltagelse af 39
spillere. Det højst rangerede hold klarede sig ikke uventet bedst, men der var mange gode
og jævnbyrdige kampe og en god stemning. Et arrangement vi vil gentage en eller to gange
i næste sæson.
I år arrangerede vi en fælles julefrokost for alle 3 hold på Brydegården og det
fungerede fuldt tilfredsstillende.
Klubmesterskaberne og klubfesten afspejlede den store tilslutning til fællesspillet med
stor deltagerfremgang til begge dele. Bl.a. var herresingle B-rækken den største række
med 11 deltagere sammen med seniorernes herresingle- ganske imponerende.
Til næste sæson vil vi prøve at få startet en udfordringsliste in single. Jeppe Krag
har lovet at hjælpe med at vedligeholde denne via sin hjemmeside.
Jeg vil gerne her takke udvalget for det store arbejde I har ydet sæsonen igennem.
I har altid stillet op når der har være brug for Jer.
Jeg håber Ole Thystrup og Jakob Jespersen evt. med hjælp fra andre fortsætter med at
sørge for et velfyldt køleskab i Østerhøjhallen.
Jeg vil sige tak for veludført arbejde til Lise-Lotte, Lise og Karsten som træder ud af
udvalget. Lise-Lotte har været med i 4 år og var på valg. Karsten har efter 3 år valgt
at trække sig, da han deltager meget aktivt andre steder i klubben. Jakob og Toni har
heldigvis indvilget i at fortsætte i endnu 2 år.
Jeg har sikret mig 3 nye kandidater til udvalget samt et par suppleanter men hvis andre
har lyst til at hjælpe, vil I være mere end vekomne.