Beretning for ungdomsafdelingen 2001 v/ Udvalgsformand Ischiel Frederiksens
Vi har i år i ungdomsafdelingen haft en kraftig vækst i antallet af medlemmer . Vi er gået fra ca. 80 til ca. 120 aktive spillere. Det er specielt i de små årgange, vi har haft en stor fremgang. Vi har formået at holde på en del af vore store spillere og har dermed en forholdsvis stor U15 og U17 gruppe. U19 spillerne har vi i løbet af sæsonen integreret med seniorafdelingen, og det har været en meget stor succes. Seniorerne har taget rigtig godt i mod spillerne, og inddraget dem i den del af klubben. Vi har også blandt U17 spillerne udlånt en række spillere til seniorholdkampe (til erstatning for alle de skadede seniorer). Så vidt jeg ved med en lige så stor succes.
Vi indførte elite/individuel træning for en række af ungdomsspillerne, hvilket vi vil fortsætte med til næste sæson.
En stor tak til vore trænere Peter, Claus, Jesper og Jeanette samt alle vore hjælpetrænere for den indsats de har ydet gennem sæsonen. Den har stærk medvirket til, at en meget stor del af vore spillere i forskellige aldersklasser har rykket klassifikation. Rigtig mange er rykket op som A spillere og en enkelt er nået op i mesterrækken. Det er rigtigt flot. Det har været en stor udfordring at skulle træne 30 til 35 unger på 6 baner!
Vi har opnået en række flotte resultater både i individuelle turneringer, som i Amts-, Sjællands- og Landsmesterskaberne.
Vi har færdig udviklet 2 landsinstruktører DGI regi (Jeanette og Jesper). De var i Vingsted hele påsken for at afslutte deres uddannelse.
Vi har deltaget i holdturnering i DGI Roskilde med et U17 Mesterskab til resultat.
Vore debut i SBKR U19 blev ikke den store succes. Efter 2 kampe var vi nødt til at trække holdet pga manglende spillere.
Af øvrige aktiviteter har vi gennemført 2 træningsweekender en i august (Østerhøjhallen) og en i januar.(Måløvhallen). Begge med et meget højt aktivitets niveau samt et julestævne i december.
Vi har ændret på trænertruppen, Jesper og Jeanette skal sammen med en ny træner 28-årige Morten Hove, der kommer fra Valby, stå for træningen af ungdomsafdelingen.
Vi udvider sæsonen til at gælde frem til og med uge 24, og der vil være mulighed for spille i både efterårsferie og vinterferie. Det er i sig selv en kraftig aktivitetsforøgelse.
Vi Starter badminton for en ny gruppe
nemlig 5 til 8 årige i det vi kommer til at kalde MINITON. Det bliver lørdage fra 12-14
i Måløvhallen.
Vi har fået fredagene tilbage og vil udnytte dem til at kompensere for de pressede
haltimer tirsdage og torsdage med forskellige arrangementer. Også aktiviteter på
tværs af afdelingerne.
Vi har haft et godt og konstruktivt samarbejde i et velfungerende ungdomsudvalg. Arrangementmæssigt har vi ikke haft så meget at gøre godt med. Det har vi fået tilbage igen til næste sæson.
TAK til alle. Erik har valgt at trække desværre!. I stedet for kan vi sige velkommen til Elin Jensen (Marias mor) og Tina Darger (Rasmus mor) som har sagt ja til at starte i ungdomsudvalget.