Måløv den 26. maj 1999

ÅRSBERETNING SENIORAFD. 1998/99.

Det er med blandede følelser at jeg fremlægger dette års beretning, da jeg har valgt at trække mig tilbage som formand efter en lang årrække i seniorudvalget.

Jeg er derimod ikke i tvivl om at de nye folk i seniorafdelingen vil være med til at give afdelingen et friskt pust, da eg desværre af tidsmæssige årsager ikke har overskuddet længere (nok om det).

Af sportslige resultater kan nævnes at både vores 1. & 2. hold sluttede på en tilfredsstillende 4. plads i oprykningsspillet henholdsvis i serie 2 & 4.

Derudover kan nævnes at vi i år har faet både amtsmestre (Kim & Moestrup i B-herredouble) og landsmestre (Nicolai & Wass i C-herredouble) et tillykke til dem fra udvalget.

Vores afdeling er igen i år vokset med nye medlemmer, der kan nævnes at vi bl.a. har fået et nyt herrehold (fodboldholdet), jeg håber at vi i fremtiden kan fortsætte denne positive fremgang, men det vil selvfølgelig medfører nogle problemer, da vi i klubben ikke far tildelt den haltid vi kunne Ønske os. Dette vil forhåbentlig blive løst når problemet opstår.

Da vi i år ansatte vores nye træner havde vi en vision om at vi skulle rykke en række op med både l. & 2. holdet, jeg er helt sikker på at træneren har gjort sit til at dette skulle lykkedes, da vi aldrig har trænet hårdere og mere intenst i MBC's historie. Derimod tror jeg ikke helt at spillerne var helt klar over hvad det krævede af os at komme videre i rækkerne, men det er der så sandelig blevet rettet op på i løbet af den forgangne sæson. Vi i udvalget er ikke i tvivl om at vi møder til en ny sæson med kun et mål (oprykning).

En stor tak skal der lyde til vores træner for en kæmpe arbejdsindsats i sæsonen 1998/99.

Jeg vil til sidst sige tak til alle i seniorafdelingen for den støtte vi har fået i udvalget gennem hele sæsonen, en speciel tak til vores redaktør (Jette Platov) som gennem hele sæsonen har skrevet afdelingens indlæg i Måløv Sport.

En tak til bestyrelsen for til tider godt og konstruktivt arbejde. En tak til vores træner for en rigtig god og udbytterig sæson.

En tak til udvalget for en kanon god indsats og held og lykke fremover.

Kim Englund
seniorformand