Formandens beretning 2023

v/ Formand Karsten Friis


Efter en kortere Corona-lukning omkring årsskiftet 2021/2022, har resten af året 2022 forløbet normalt, og vi kunne igen holde generalforsamling i februar måned 2022. Her annoncerede Ungdomsudvalgsformand Martin Liebach desværre, at han kun ville fortsætte til sæsonafslutning i juni. Det var med både forståelse og beklagelse, vi modtog Martin beslutning, og der skal lyde en stor tak til Martin for det store arbejde, han udførte i de år han var udvalgsformand.

Da der ikke er nogen, der har ønsker at overtage posten, har den været tom lige siden. Udvalget har dog være repræsenteret ved bestyrelsesmøderne ved henholdsvis Steffen Qvist og Tommi Sørensen. Også Seniorudvalgsposten er vakant, og her har udvalget været repræsenteret i bestyrelsesmøderne ved Patrick, Christian Terp og Jeppe Krag.

Det er ikke nogen optimal løsning, og jeg er sikker på, jeg taler på hele bestyrelsens vegne, når jeg her igen stærkt opfordre de to afdelinger til at vælge en fast formand, som kan være bindeled mellem bestyrelsen og afdelingerne.

Året 2022 var jo året, hvor MBC fyldte 50 år. Selvom fødselsdagen officielt er den 10. februar, så valgte vi først at fejre det i forbindelse med finalestævnet i klubmesterskaberne lørdag den 30. april.

Her spillede vi finaler om formiddagen, og kl. 15 havde vi indbudt søsterklubber, politikere, forbund – ja alle som havde lyst til at komme – til at fejre begivenheden sammen med os, og om aftenen var der klubfest.

Borgmesteren holdt tale og Gustav Blomberg blev udnævnt til æresmedlem, fordi han var med til at stifte klubben i 1972.


Cafeteriapokalen, som uddeles til en person som har ydet en ekstraordinær indsat for klubben, blev ved jubilæumsarrangementet givet til Carsten Roepstorff for hans store arbejde i ungdomsudvalget. Carsten har været ind over stort set alt i udvalget, det være sig: rekruttering, FSK-samarbejdet, sammensætning af turneringshold herunder holdsamarbejde med Smørum, planlægning og afvikling af ungdomsturneringer m.m.

Klubfesten om aftenen den 30. april var den bedst besøgte klubfest i mange år. Ikke mindre end 57 medlemmer og pårørende fyldte Cafeen i Ny Måløvhal til sidste kvadratmeter. Sportsligt fungerer vores klub rigtig godt. Vi har det højst placerede hold i kommunen, og har tiltrukket en del spillere, som har bemærket vores satsning på en kendt træner. Og vi udvikler fortsat dygtige talenter. Men på trods heraf, har vi desværre samlet set oplevet et mindre frafald af medlemmer, hvilket har givet sig udslag i, at vi i næste sæson desværre må afgive nogle timer til de andre Måløv-klubber.

Organisatorisk og administrativt har vi godt styr på klubben på trods af de to vakante stillinger i bestyrelsen. Det skyldes først og fremmest, at der er masser af engagerede medlemmer og forældre, som gør et stort arbejde og ikke er bange for at tage fat, når de bliver bedt om det. En stor tak til alle dem, og tak fordi jeg har måtte være formand for klubben i efterhånden 21 år.