Beretning fra Voksen Fællesspil 2020

v/Jan Munk


2019 var et godt år for motionistafdelingen. Vi oplevede medlemsfremgang, gode resultater i både holdturnering og invitationsturneringer i regionen.

Især var vores egen lokale turnering Måløv-Hareskov Cup igen i 2019 en succes. En stor tak til arrangørerne.

Der skal lyde en ekstra stor tak til banesætterne. Alle spillere må huske på, at banesætterne er frivillige spillere, som har valgt at gøre en ekstra indsats for klubben. Voksen fællesspillet fungerer kun, hvis der er nok banesættere. Der er løbende behov for nye banesættere, og i år er ingen undtagelse.

Så er du frisk på at sætte baner 3-4 gange per halvår, så er du meget velkommen. Samtidig får du indflydelse og kan deltage i vores hyggelige udvalgsarrangementer.

Spørgsmål: Hvordan er situationen omkring antallet af spillere og aktive hold, der synes at være en generel mangel på reserver?

Svar: Ja, nogle hold har været udfordret bl.a. som følge af skader mv. så puljen af reserver har vist sig at være for lille.

Efter lidt debat blev der enighed om at foreslå at der fremadrettet opereres med en mere realistisk tilmelding af hold, evt. ’ryste posen’ og f.eks. nøjes med 2 mix-hold i stedet for 3.

Jakob Jespersen
6/2-2020